Troldetvillingerne trind og trunte

Lammefjorden set fra højen

Udsigten fra Trind og Truntes høj

De to små bæster er, som man kan fornemme, farlige for deres omgivelser. De bor et sted imellem Gurede og Kastrup, det er et af de højeste steder på Næsset, og deres høj er dækket af tæt krat, og har den mest vidunderlige udsigt ud over lammefjorden. Ja nu siger jeg små, men de er dog nået den alder hvor troldetøser ikke kun tænker på at lave tossestreger med deres familie, nej de er blevet drengetossede, fjantede og fjogede, og til tider helt fjerne i blikket. Trolde har som du måske ved, forskellig slags magi. Nogle kan gøre sig usynlige, andre kan tage  udseende efter mennesker, og der er også nogen der kan flere slags snydetricks.

Trind og Trunte er måske ikke de allerskrappeste tøser, men de kunne nu gøre sig noget så fortryllende at se på, når bare man ikke havde set deres svulstige haler.

De gjorde til tider meget, for at forføre de unge bønderkarle, på nabogårdene. Det er nu lidt underligt, at de er interessante, for trolde synes godt om veludrustede hankøn, og i den henseende er trolde bedre stillet end mennesker. Måske kan det hænge sammen med at de unger der er halvt af hver, bliver finere i trækkene, og klogere end rigtige trolde, det er nu kun spekulationer, da det ikke er nemt at spørge en trold, om sådanne sager.

En dejlig sommeraften var troldetøserne oppe på den højeste bakketop, herfra kunne de se hele Lammefjorden, Egebjerg kirke, og helt til de hvide klinter ved Hundested. Trind ville rigtig gerne fange en lille kalv, for at gøre grimme ting ved dyret, før de skulle æde den. Her på højdedraget gik køerne fra den store gård, der var også nogle ammekøer med deres kalve, så der var muligheder nok. Det store spørgsmål var, om der nogen karle der passede på dem denne aften, for Trind og Trunte huskede meget tydeligt, det lag tæsk de fik sidste gang de var på rov. Men heldet var med dem denne aften, de var alene med køerne, sådan virkede det i hvert tilfælde. De sneg sig langsomt ind på en ko, der gik med to kalve, det var et par yndige små jersey kalve på ca. tre mdr., sådan nogen med øjne som skovsøer. Trind kunne mærke, at hele hendes krop sitrede af spænding da hun nærmede sig, det var det her, der var det bedste ved jagten. På et tegn fra Trind, sprang de samtidig på den nærmeste kalv, Trunte tog kvælertag på den, samtidig med at hun holdt rundt om dens mule, det var for at undgå larm og jammer. Trunte fik dyret væltet om på siden, og bandt hurtigt den bens sammen, og mulen fik også en strik. Deres hjerter hamrede hurtigt, og de følte beruselsen og den dyriske forventning om det snarlige drab. Se det lyder jo ikke som to troldetøser, der tænker på drenge, vel, men som jeg før har sagt, så er trolde altid farlige, hvis de da ikke lige sover. De slæbte kalven hen til et krat, hvor der var en lille hule inde i midten, her kunne de være i fred, og tænde et bål til stegningen. Det grimme som Trind gjorde ved dyret, egner sig ikke til at blive fortalt, dog vil jeg nævne at hun bed begge dens flotte ører af, mens den endnu levede, for hun hadede at nogen havde pænere ører end hende selv. Da bålet brændte godt, og pinslerne var overstået, bed Trind kalvens strube over, og nu var det bare mad. De blev siddende hele natten, og nød det dejlige kød, og sejrens sødme. De næste par dage løb folkene fra gården rundt omkring, for at finde kalven, men da der kun var afpillede knogler tilbage, havde de jo ikke heldet med sig.

Tvillingerne fik nu alligevel en gang prygl, for et par dage senere havde troldefar hørt, at der var fundet et kalvehoved uden ører, og selv om han måske nok var lidt træg i knolden, så kendte han sine tøser. Da de havde en regel om at man ikke måtte jage dyr, fra de nærmeste gårde, for at undgå ballade, ja så måtte de have prygl, og det fik de.