Troldetøsen Tutta Trutmund

Tutta TrutmundTutta er en dejlig lille troldepige, hun ligner det yndigste menneskebarn, altså kun for folk der ikke har set hendes hale. Hun har stride krøller, et stort smil, og smukke øjne, ikke alt for store ører, samt en troldetud der måske nok fylder en del, men som passer perfekt til hende. Hun er den mindste i troldehøjen, der ligger ude i Hønsehalsskoven, ikke så langt fra Grusoms hule. Her bor troldefar og troldemor, Tuttas storebror, Bomstærk, og hende selv. Tuttas rigtige alder er lidt svær at gætte. Da trolde tit bliver meget gamle, er de jo også længe om at blive voksne, men jeg tror godt nok at tøsens forældre gerne så,  at hun snart kom ud af den alder, som kan drive alle til vanvid.

Den her lille trold er godt nok yndig, men artig, det er hun bestemt ikke, det er der nu ikke mange trolde der er, hun har lavet flere skarnsstreger, end hendes far har spist børn, og det siger ikke så lidt. Hvorfor kom Tutta så til at hedde Trutmund?, det er dog et underligt troldenavn, skulle jeg mene. Tutta hed hun fra starten, men øgenavnet trutmund, fik hun fordi hun meget ofte gjorde det modsatte af hvad hun fik besked på, og hver gang hun ikke lystrede, ja så spidsede hun munden og sagde som en med dårlig mave, altså spruttelyde. Nu er det sådan, at troldetøser hurtigt får smag for hankønsvæsner af en hver art, de har nemlig en meget kraftig og uhæmmet trang til at formere sig. Vi mennesker synes jo nok, at en tøs i den alder, burde styre sig, men sådan noget har trolde ikke forståelse for.

Tutta er egentlig en snedig lille tøs, af en trold at være, trolde har jo ry for at være lidt enfoldige og tunge i det. Men nu får du så en lille historie, om tøsen her, så kan du danne din egen mening om sagen. Troldebørn kan have forskellige evner, der er gavnlige når de skal ud i verden. Tutta kan rejse ligeså hurtigt som vinden blæser, hvis hun ellers kan huske sin trolderemse, den hørte hun sin far bruge, en dag for noget tid siden. Der er ingen der ved, at hun kan remsen, for så ville troldefar varme hendes lådne baller, og lave ordene om, så den ikke duede mere. Hun har en anden evne, der er udfordrende for drenge af menneskeracen, og for hantroldene ikke mindst.

Der er en del andre væsner der har lignende kræfter; de kan ændre deres udseende. Nogen kan ændre sig til noget helt andet, som natsværmere, sommerfugle, guldsmede, og grimme ællinger. Andre kan skifte størrelse, og tage form efter nogen de har set. Tutta kan ikke så meget endnu, men hun har set et par ældre troldetøser der var meget veludviklede, så dem kan hun komme til at ligne. Hun har sikkert også set pigebørn et eller andet sted, husk på at hun kommer hurtigt fra sted til sted. Jeg ved at Tutta allerede har været på en af gårdene i nærheden for at lokke et par bondekarle i fordærv. Hun kender nu ikke begrebet fordærv, for det er der noget ondt eller dårligt over, for hende er det såmænd bare et naturligt utæmmet begær.

Hantroldene i alle aldre er jo med på den vellystige leg, og jeg tvivler nu også på, at knægtene på gården synes at de har lidt overlast. De har i hvert fald pralet godt og grundigt, om hvor store kyndige mænd de var blevet.

En lille krølle på halen, eller på historien er, at de taler om deres første erobring, som om hun var meget smuk, havde en fantastisk figur, med de dejligste blå øjne.

Nu kan vi så gætte på, om det er almindeligt praleri,  eller om det er Tutta der har stukket dem blår i øjnene.

Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *