Trolden Trist

Trolden Trist

Trolden Trist

Trist.

Trolden Trist sad på sin yndlingsstub der stod langt inde i tågeskovens (hønsehalsskoven) tætteste vildnis, her holdt han af at sidde, når verden var lidt grå. Han sad såmænd bare og grublede over hvor meningsløst livet og alting var, hans gode gamle ven igennem næsten 100 år havde fundet en lille fin troldetrunte, og hende brugte han mere og mere tid sammen med. Ikke nok med det, Trist havde ikke fundet nogen kæreste endnu, og det ville han jo så gerne. Trolde har det nemlig rigtig godt med at dyrke lidenskabelig, uhæmmet, voldsom og dejlig sex. Det er jo naturlige skabninger, som vi ved. Hans opmærksomhed rettede sig dog pludselig mod noget der bed ham i enden. Det var ikke noget lille nap, nej nej, det fik alle hans triste tanker til at forsvinde som dug for solen. Trist sprang op, som trold af en æske, for at se hvad det var for et monster der bed hans bag så den blev blå. Trist var en trold på ca. halvanden meter, men meget tæt bygget, han var ikke fed og lad men stærk, han stirrede på træ stubben, men kunne ikke se noget, så han var ved at sætte sig igen, men så blev hans ene fod så varm, at det røg op fra den, og der lugtede af brændt hår, ligesom når man brænder katte. Han hoppede og sprang, vrælede vredt, og råbte: ” hvem der!, gi dig til kende!”. Han blev meget forbavset, da han så hvad det var for en størrelse der angreb ham, langsomt kom en lille rød drage til syne. Den var vel ikke mere end 10-15 cm, men spruttede arrigt: ”hva`dælen bilder du dig ind, den her stub er min plads!”. Trist var jo ikke så gammel, så han vidste ikke meget om drager, men han kunne sagtens se at den her var meget arrig. Det kunne man se på farven, høre på den hvæsene stemme, og den lille flamme der ulmede i dens ene mundvig. Undskyld sagde Trist, jeg så dig ikke. ”Nej selvfølgelig gjorde du ikke det, jeg var jo usynlig mens jeg sov, dit store drog.”

Trolde kan være temmelig krigeriske, men det var Trist ikke lige nu, han følte sig egentlig lidt ensom, så derfor ville han gerne vide lidt om hans nye bekendtskab.” Det er mærkeligt at jeg ikke har set dig før, for jeg sidder her også ret tit” sagde Trist. Ja det ved jeg godt at du gør, vrissede dragen, men jeg har nu ligget her længe før dig, men har tænkt at vi godt kunne være her begge to, jeg plejer at høre dig længe før du når hertil, men i dag var jeg vist for søvnig. Kan drager blive søvnige? Spurgte Trist. Ja det kan vi, for selv om vi har masser af naturmagi, så skal vi sove for at lade op, usynlighed og flammer, er noget der giver en naturlig træthed, og i øvrigt kan man vel altid blive lidt lækkersøvnig. ”Jeg hedder Trist, hvad hedder du?” ” jeg hedder Røde, og hvis du ellers kan knytte kaje, så vil jeg gerne sove nu, men vi mødes igen.” Selvom Røde ikke just var venlig, så synes Trist alligevel, at hans ensomhed og humør lettede lidt.

Måske kunne den lille drage hjælpe ham med at finde en kæreste, han havde i hvert tilfælde en fornemmelse af, at der var krummer i den lille fyr, så Trist håbede at det kunne blive til et nyt venskab.

 

 

Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *