Troldemytologi

Skabelsesmyten og troldene.

Mange gode fortællere, forfattere, og alm. gode nordiske folk, har i mange hundrede år beskrevet, og tegnet trolde og andre mytologiske væsner, og det er bare skønt, men for at starte med begyndelsen, så går vi til den nordiske mytologis skabelsesmyte.

Før alting var; Ginungagap – det gabene tomme svælg imellem det iskolde Niflheim, med dragen Nidhug, og det ildomspundne Muspelheim med skikkelsen Surt. Der hvor is og rim mødte ilden, skabtes tåge og vand der dryppede ned, af dette skabtes urjætten Ymer, og siden koen audhumla, Audhumla stod over Ymers hoved, og mens den slikkede på salte sten, drak ymer dens mælk. Ymer faldt i søvn, og begyndte at svede, og ud af armhulerne sprang en mandlig og en kvindelig skikkelse, og hans ene fod avlede en søn med den anden. Disse tre skikkelser var jætter, og de befolkede verden. Koen audhumla slikkede stadig på de salte sten, og der kom et hår til syne, dernæst kom hele Bure til syne, han avlede en søn Borr, med sig selv.

Borr giftede sig med jættekvinden Bestia, og sammen fik de tre sønner; Odin, Ville og Ve, de tre første aser. De tre gik en dag ved stranden, de småkedede sig, og fandt to træstammer, af dem skabte de Ask og Embla, de første mennesker. Der var gået orme og maddiker i Ymers kød, og dette fik de tre guders skabertrang til at blomstre igen. Dværgene  blev således skabt af disse orme og maddiker fra jorden. De 4 første hed østre, nordre, vestre, og søndre. De bar Ymers hjerneskal, der med gløder fra Muspelheim, som stjerner, blev til himmelhvælvet. Dværgene var af samme størrelse som mennesker, de boede i bjerge, høje og huler, og tålte ikke dagslys. Deres bolig var i Svartalfheim. Senere skabtes mange andre dværge, der med deres smedekunst fik stor betydning i tiden op til ragnarok.

Den skarpsindige vil ane, at der kan være en sammenhæng imellem dværgene og deres efterkommere, og troldene fra Tuse Næs. Der er også nogen der mener at de underjordiske egentlig er faldne engle, som Lucifer selv.

Ingen kan vel med sikkerhed vide hvordan alle de forskellige trolde i norden er blevet til, men måske har de meget voldsomme, og kæmpemæssige norske og Islandske trolde, forgrebet sig på de små danske trolde, og måske endda yndige pigebørn af menneskeslægten, det findes der en del beretninger om. Måske bliver vi klogere på det engang, men hvor om alting er , så er de her nu.

På Tuse Næs har jeg i de senere år, set en del forskellige trolde, nogle meget store og grove, andre meget yndefulde, og alt derimellem. Før vi prøver at forstå alle forskellighederne i troldeuniversets morfologi, skal vi jo huske, at de som naturånder (sortalfer) behersker mange slags magi. Usynlighed, blår i øjnene, ændring af udseende og størrelse, for blot at nævne nogle. Grene skåret af forskellige træer, kan give forskellige fantastiske evner, eksempelvis flyvning, lydløshed, styrke, superhørelse, mm.

Al denne magi, samt vældig hyppige krydsninger, p.g.a. troldenes uhæmmede sexliv, giver en endog meget stor variation, i de nyfundne troldes udseende.

På Næsset har jeg indtil nu set, følgene bosteder;

• Grusom ved Udby Vig
• Trist inde i Hønsehalsskoven
• Tutta Trutmund Hønsehalsskoven
• Ellekonen ved Ellekrattet
• Skiftningen ved Kisserup
• Trind og Trunte ved Gurede
• Bognæs ved søen
• Hørbygård i skoven op imod Frejas Have.

Jeg har set trolde, i de fleste af disse huler eller høje, og jeg er sikker på at der kommer flere med tiden.