Grusom

Her bor Grusom

Grusoms høj

Meget få har set Grusom, og de fleste af dem, levede ikke så længe at de kunne beskrive ham rigtigt. Han er meget større end de alm danske trolde, muligvis er han halv norsk kæmpetrold, og halvt dansk huletrold. Han lever mest under jorden, hvor der er tørt og blødt. Grusom bor alene, nogen siger at han åd sin kone, og børnene med, men det kan jo også være en historie. Trolde ligner, og lugter lidt, som der hvor de bor, og det vil for Grusom sige; jordslået, muggen, og en smule rådden, meget lådden og brun, næsten sort. Hvis du ser hans hoved stikke op over jorden, og hans knortede hånd med køllen stikker op af jorden, så løb så hurtigt du kan, for Grusom sætter pris på frisk menneskekød, især børn der skriger. Det er dog sjældent at han finder børn, for han hader dagslys, og så mange børn strejfer der jo ikke rundt i skoven om natten. Du jo måske godt undre dig over, hvordan man så ved, hvad han spiser, men det får du så at høre.

For en del år siden, var der en bonde, der boede ved Udby vig. Han gik en tur i skumringstimen, det gjorde han tit, når vejret var godt, det var en god måde at slutte dagen på, og så fik han set til kreaturerne. Han havde tre dejlige ammekøer med hver deres kalv, de gik i en fold, der lå imellem Hønsehalsskoven og Udby vig. Han havde et par aftener hørt at køerne brølede uroligt, så han havde sit gevær med, for en sikkerheds skyld. Da han kom så tæt på, at han kunne ane dyrene, så han at de løb rundt imellem hinanden, men han syntes også at han så en stor mørk skikkelse, hans hjerte begyndte at galopere, for han havde ingen anelse om hvilken skabning af den størrelse, der var her, det måtte være noget underjordisk, tænkte han. Da han kom tæt nok på, spærrede han øjnene op, for han så en trold på næsten tre meters højde komme slæbende med en af kalvene, den havde hverken set eller lugtet ham endnu, så han tog sit gevær, og fyrede det af lige hen over hovedet på trolden. Kæmpen stivnede, slap kalven, og vendte sig rasende mod bonden, men han var ikke sådan at kyse, han fyrede kanonen af igen, og ramte denne gang trolden i den ene fod. Grusom (som det det jo var) kendte ikke noget til geværer, så han dumpede forundret ned på enden, hylede højt, og spruttede arrigt: ”hvem fanden er du, der har magi der kan skade mig?”. jo det skal sige dig: ” jeg er køernes ejer og beskytter, og den næste ladning magi, vil skille dig og dit klokkeværk fra hinanden.” Grusom ville meget nødig miste sin elskede ynglekæp, så han sagde: ”hvad skal jeg da gøre, for at gøre dig tilfreds?” ” Du skal lade mig og mine dyr i fred, og vise mig hvor du bor, så får du lov til at leve.” Grusom nikkede, rejste sig op og haltede hen til et egetræ i skovbrynet, her var indgangen til hans hule, og ved siden af lå en stor bunke knogler. Bonden så skrækslagen at der lå mange små børneskeletter imellem alle dyreknoglerne, og sagde til Trolden: ” hvis du vil leve, må du kun spise af skovens dyr, jeg kommer og tjekker din knoglestak jævnligt, og hvis der er noget forkert i den, så ryger dingleværket med det samme. ”

Grusom, der jo ikke vidste, at bonden kun havde to skud i bøssen, og ingen magi, holdt sig i mange år til aftalen, for han var nu svært glad for sin store troldepik.

Bonden lever ikke mere, så det gør aftalen heller ikke, så hold spejderdrengene ude af skoven om natten.